KATHRINEMARIE

yoga udstyr

Anbefaling af yoga udstyr

Valg af udstyr, er meget individuelt, og afhænger af krop, yoga stilart og nok også temperament;-)

Jeg underviser i Hatha og Restorativ yoga, og det er ud fra dette at jeg vil komme med mine bud, på yoga udstyr.

Først og fremmest er der yoga måtter, Yoga blokke, bælter, bolsters, tæpper, øjenpuder, sidde puder, meditationspuder, tyngdepuder,  for slet ikke at tale om tøjet.. bukser, bluser, tshirts, toppe, leggins, og sokker. OG der findes rigtig mange mærker og typer inden for yoga udstyr. Yoga er en kæmpe industri, skabt af vesten, der tjener virkelig godt på en kultur fra indien. Derfor er det godt at have nogle overvejelser med sig når der skal shoppes. fx: 

 

  • Hvem støtter man?
  • Hvordan er tingene produceret?
  • Hvor længe holder produktet, er det flere år, eller brug og smid ud?
  • Giver firmaet noget tilbage til kulturen, hvor yoga kommer fra?

 

At tænke etisk og bæredygtigt, er for mange slet ikke en økonomisk mulighed. Men har du mulighed for at tænke dette ind, så vil jeg virkelig anbefale det. 

Når det så er skrevet, så er meget yoga tøj og udstyr slet ikke en nødvendighed. I mange år, lavede jeg yoga på en online side, og jeg brugte en sofapude som bolster, et halstørklæde som bælte, bøger bundet sammen, som et bælte og fleecetæpper til hvad jeg nu lige manglede. Du kan derfor komme rigtig langt, med hverdags ting fra hjemmet og garderoben.


Jeg har lavet et par online videoer, udelukkende med ting jeg havde herhjemme, og ja, her gik det ud over harrypotter bøgerne, et gammelt halstørklæde og vores sofa puder. Og ved du hvad, det fungerede faktisk ganske udemærket.

Lad yoga udstyr være noget du investere i, hvis du mærker at det ville hjælpe dig, med rent faktisk at komme på måtten og få lavet lidt yoga, og hvis det er det, som gør at din krop har det bedre og lettere kan bevæge sig igennem din yoga praksis. 

Yoga måtter

Der findes Virkelig mange mærker af yoga måtter, og jeg kender kun en lille håndfuld af dem. Men jeg kan fortælle om dem jeg bruger og har erfaring med. 

Jeg har både nogle billige måtter, ala dem man kan købe i Flying tiger, engang imellem. Og så har jeg en måtte fra Liforme og en rejse måtte fra manduka.

Nogle af de ting jeg kigger efter når jeg leder efter en måtte, er hvor fast står man på den. Fordi jeg selv, får meget svedige hænder hurtigt, så det skal være en måtte hvor jeg ikke glider når jeg står i f.eks laver hundestrækket. Her er liforme og manduka nogle virkelige gode måtter. De to mærker er også utrolig holdbare, og har man først investeret i dem, så har man en god måtte i rigtig mange år. Min Liforme måtte er i hvert fald 5 år gammel, og det kan man ikke se på den.

Det er også en god ide, og kigge på vægten på måtten. Skal det være en måtte som bare ligger derhjemme til hjemmebrug, så må den gerne veje 2, 2,5 kg. Men er det en som du skal bære frem og tilbage, så vil jeg anbefale at du finder en der er lettere. Har yogacenteret egne måtter, men ønsker du at bruge din egen, så kan du evt. købe en rejsemåtte som du ligger hen over yoga stedets låne måtter. Dette gør jeg selv når jeg underviser. 

En rejsemåtte kan du dog ikke bruge alene, da den kun er 1,5 mm tyk og slet slet ikke rar at ligge eller sidde på alene, der skal altså noget under. 

Gå gerne efter en måtte der er min 4 mm tyk. og gerne mere.  

Der er også en god ide at undersøge hvor fast måtten er. Mange af de billige måtter, de strækker sig når man står på dem. Hvis vi forestiller os at vi står i hundestrækket, så vil en blød måtte glide med, altså blive længere. Det bliver irriterende i længden og risikoen for at lande pladask på maven er stor. Og en måtte du ikke står godt på, vil resultere i at du ikke kan give slip og finde ro i stillingen. 

Her vil jeg igen fremhæve måtterne af mærket manduka og liforme som nogle mærker der holder på formen. 

Der findes også måtte som har ekstra længde og ekstra bredde, og det er virkelig en smagssag, hvad man helst vil have. Liforme har begge dele, det er rart når jeg fylder lidt mere, at måtten følger med i størrelsen.

Jeg er sikker på at der findes mange flere måtter, som er at anbefale, men dem har jeg ikke selv haft erfaring med, og kan derfor ikke anbefale flere.

Jeg har mange elever som bruger de helt tykke måtter. De ens krop, får ondt når man ligger på de andre, eller ved f.eks knæ udfordringer. Men skal du op og stå eller lave balance øvelser, så vil jeg ikke anbefale den, da den bliver alt alt for blød, og det derfor at sværere at holde balancen. De tykke bløde måtter, er til gengæld guld værd, ved helt blide og rolige yoga øvelser. til meditation, restorativ yoga, eller yoga Nidra.

Jeg håber at denne lille guide var hjælpsom, og hvis du har erfaringer med andre yoga måtter, så må du meget gerne skrive, og dele din erfaring.

Yoga pøller eller yoga bolster

 

To navne men samme produkt. 

Der findes mange forskellige yoga pøller på markedet. Nogle er med fyld af tang, krøyerkulger, boghvedeskaller, kapokfyld, fiberfuld. nogle er runde, nogle er rektangulere og så har de forskellige størrelser.

Jeg har prøvet dem alle, og de kan alle noget forskelligt. og det er nok mere et spørgsmål om hvad du er til, når du skal vælge. 

 

Hvis du laver Restorativ yoga vil jeg anbefale de rektangulere, eller de runde med kapokfyld, fra yogamo.dk. ,da de er mere behagelige at ligge på og er blødere.

 

Til alm brug og en billigere løsning, er de runde pøller med boghvedeskaller. De kan justeres i tykkelsen, ved at fjerne nogle af skallerne. og så kan skallerne bruges til noget andet, feks. tyngde puder, eller øjenpuder 🙂 win win

 

Pøllerne med tang, er også lækre, jeg har kun prøvet dem en gang før, så holdbarheden kender jeg ikke, men det skulle være let at fylde nyt tang i, hvis de mangler, og så kan de også rystes, hvis de har taget lidt for meget form af ens krop.  Tangen gør puden blød og formbar, og så dufter den dejligt af hav.

 

Pøllerne med krøyerkugler, er ikke at anbefale, den jeg købte, brugte jeg en gang, og så var alle kuglerne faldet sammen og mast flade.

 

Den jeg har med bomuldsfyld er utrolig hård, så den bruger jeg ikke til Restorativ, men den er rigtig god til at have under knæene og til at sidde på.

 

De runde pøller er gode til at have under knæene, til at ligge under sædet(numsen), i en støttet bagoverbøjning, eller som støtte under armene i en maveliggende stilling, eller under maven i barnets stilling og til at sidde på. de kan også bruges til Restorativ yoga, det gør jeg selv,  i mangel af de rektangulere.

Ifht. størrelsen på pøllerne, så har jeg ikke erfaring med de mindre. Jeg har selv kun brugt de store af dem. Både de rektangulære og de runde. så der kan jeg ikke bidrage med så meget erfaring. Men jeg kunne forestille mig, at de fungere lige så godt, de giver bare et mindre løft 😉

Yoga Blokke

 Der findes flere typer yoga blokke på markedet. 

Nogle er i skum, andre i træ og nogle i kork

 

Jeg vil til hver en tid anbefale at du vælger en der er fast i materialet, og gerne nogle blokke der ikke er alt for smalle. Dette er for at få den bedste stabilitet, så blokken ikke vælter, når du støtter dig til den.

Materiale valget er nok lidt en smagssag.  Jeg har selv kun i skum. Da jeg synes de er mest behagelige. 

Jeg har tidligere prøvet nogle i træ og det blev alt alt for hårdt for mig.

Dem i kork skulle være en god blanding af noget fast, og noget blødt. Derudover er kork et naturmateriale. Og jeg har hørt fra flere at de er rigtig glade for kork.

 

Det er en god ide at tænke over om, materialet er let at rengøre. Blokke, vil komme i kontakt med svedige håndflader, de vil måske ligger under en svedig pande, under bagdelen i løft og måske du også skal stå på dem. Så tænk om det er noget du kan rengøre igen. 

 

Størrelsen på blokken er meget forskellige. 

Jeg selv er STOR fan af Mandukas, blokke, de er brede og faste og vist nok lave i genbrugsmateriale.

Jeg har også et sæt blokke, købt i tiger for mange år siden, de er halv størrelse af de store fra manduka, og de er ret bløde, så dem bruger jeg meget sjældent, at samme årsag.

 

Hvis du skal til at investerer i udstyr, så vil jeg anbefale dig at du kommer ud og prøver dig lidt frem. Hvis dette ikke er en mulighed, så gå efter nogle blokke i et materiale der tiltaler dig, og vælg nogle i en standardstørrelse og som er faste.  

Yoga Bælte

 

 

Jeg tror ikke materialet i yoga bælter er så forskellige, men selve ringen som låser bæltet, kan være meget forskelligt. Her kommer det an på en prøve, og så er det nok en smagssag. Jeg har selv et bælte med en D ring, som lås. 

 

Det du skal være opmærksom på når du vælger et bælte, det er længden. 

Jeg købte engang et bælte i en tiger butik, som viste sig kun at være 180 cm lang. Det betød at jeg fik det dårlig med mig selv når jeg brugte det, fordi det ikke var langt nok til min krop.  Jeg var på det tidspunkt ikke klar over at der fandtes flere længder. 

Nu har jeg et bælte på 2,5 m og det kan jeg bruge. 

Tæpper

 

Tæpper til at have over sig, kan både være de helt billige fleece tæpper fra jysk, og det kan være de store tunge tæpper fra fx Manduka.

Har du lyst til virkelig at forkæle dig selv, så gå efter et tæppe der er tungt. Jeg elsker selv, at tage mit store tunge, uld tæppe fra manduka over mig, når jeg ligger mig i Savasana, eller når jeg laver Restorativ yoga. Tyngden fra tæppet, skaber en dyb ro i min krop.

Vil du bruge tæpper istedet for en yoga bolster, så kan alt fra stakkede fleecetæpper, quiltede tæpper, uldtæpper, sengetæpper mm, sagtens bruges. De kan nemlig både foldes, stakkes og rulles, til det du skal bruge dem til.

så tænk over hvad du skal bruge tæppet til, og vælg derfra ud hvad du synes er rart at ligge med.

Øjenpuder

 

 

Som det aller sidste, vil jeg nævne, tøjet. 

Du kan købe dig fattig i smart yogatøj, som kan både det ene og det andet.

Men yoga skal ikke nødvendigvis dyrkes i noget bestemt tøj. Ofte laver jeg selv yoga, i det tøj jeg alligevel har på i løbet af dagen. Og tøjet er altid behageligt på min krop. 

 

Tøj der er blødt tøj du kan bevæge dig i, tøj der ikke strammer og tøj der giver din krop lov til at ånde. Det er det som du kan gå efter, når du leder efter tøj til yoga. 

 

Og hvis det er din pyjamas, der fungere bedst for dig, så synes jeg bestemt at du skal lave yoga i den:-)

 

Jeg har selvfølgelig nogle erfaringer med tøj, der er rart at have på, men det bliver en anden dag at jeg skriver om det. 

Øjenpuder, findes både med og uden duft, og med forskelligt fyld. jeg har endda set nogle med krystaller i. 

Min erfaring, siger at det ikke gør den helt store forskel om der er hørfrø, speltkerner, eller ris i puderne. brugen og effekten er stadig den samme, så det er mere en smagssag.

Dog kan duften af lavendel, i en øjenpude, være generende for nogle og beroligende for andre, så du skal vælge, det som virker for dig.  øjenpuder kan sys meget let. og her kan du helt selv vælge mønster, dufte, fyld, tyngde etc.  så får du din egen costum made øjenpude.

 

 

Tøj

 

 

Som det aller sidste, vil jeg nævne, tøjet. 

Du kan købe dig fattig i smart yogatøj, som kan både det ene og det andet.

Men yoga skal ikke nødvendigvis dyrkes i noget bestemt tøj. Ofte laver jeg selv yoga, i det tøj jeg alligevel har på i løbet af dagen. Og tøjet er altid behageligt på min krop. 

 

Tøj der er blødt tøj du kan bevæge dig i, tøj der ikke strammer og tøj der giver din krop lov til at ånde. Det er det som du kan gå efter, når du leder efter tøj til yoga. 

 

Og hvis det er din pyjamas, der fungere bedst for dig, så synes jeg bestemt at du skal lave yoga i den:-)

 

Jeg har selvfølgelig nogle erfaringer med tøj, der er rart at have på, men det bliver en anden dag at jeg skriver om det 🙂