KATHRINEMARIE

yoga nidra

Yoga nidra - vejen til afslapning

Yoga nidra er en powerfuld teknik, som lærer dig, bevidst afslapning.

Igennem Yoga Nidra, som er bevidst afslapning, kan du opnå en højere koncentration af afslapning.

 

Oprindeligt er målet med yoga nidra, at komme nærmere det som kaldes Samadhi. Samadhi er det sted hvor man er i fuldstændig balance med sig selv, og afklaret med tingenes tilstand. Samadhi er det sidste og højeste mål indenfor yoga.

 

I vores moderne samfund og hektiske hverdag, er det måske lidt for meget at bede om, at vi skal søge efter Samadhi. Måske er en lille pause i ny og næ, og en rolig stund, hvor tankerne slipper, nok i sig selv.

 

De fleste forbinder afslapning med at falde sammen i sofaen, drømme, nyde et glas vin, ryge, læse en god bog, eller ser tv. Men inden for yoga, vil dette ikke være en tilstrækkelig definition af afslapning, da dette kun er sanselige afledninger. 

For at kunne slappe helt af, skal du altså være bevidst tilstede, og det er det som yoga nidra kan. Yoga Nidra ER en tilstand af dynamisk søvn. Yoga nidra er en systematisk metode til at fremkalde, fuld fysisk, mental og følelsesmæssig afslapning. Igennem yoga Nidra bliver sindet nemlig forstyrret, (på den gode måde), så alle hverdagens tanker og gøre mål ikke længere finder vej.  For selv når vi drømmer, er vi anspændte steder i kroppen eller sindet. I Yoga nidra, observere vi blot, lytter, og giver slip. Herigennem finder kroppen og sindet ind i en dyb afspændende tilstand. Det føles som om man sover og er vågen på samme tid.

 

Nogle mener at 30 min yoga nidra, svarer til 4 timers søvn.

Det kan vi jo komme an på en prøve.

 

Sankalpa

Sankalpa er sanskrit, og kan oversættes til at betyde, beslutning eller løsning. Det minder om ordet intention. 

Sankalpa er en vigtig del i Yoga nidra og er en effektiv metode til at omskrive sin egne overbevisninger og retning i livet.  

En Sankalpa er en kort mental, sætning, som siges i det underbevidste sind, når sindet er modtageligt, hvilket det er i yoga nidra, sætningen siges, som om det allerede er sket. 

Din sankalpa siges i starten og i slutninge af yoga nidra, her er du afslappet og sindet er roligt og stille.  Den sætning du vælger som din sankalpa, vil vokse som et lille frø der bliver sået i dit sind. Du kan forestille dig at du i starten af timen, planter frøet og i slutningen af timen, vander det. Og for hver gang du vander dit frø, da vil det vokse og støtte dig i at opnå, det du ønsker i dit liv.

 

Målet med en sankalpa er ikke at tilfredsstille dine ønsker, men at skabe en stærkere struktur i dit sind.  Det er din viljestyrke, dine overbevisninger, og den skal først bruges når du forstår brugen af det. Hvis du ikke ved hvilken sætning der vil gavne dig bedst, eller ikke føler dig klar, så er det bedre at vente og blot glide let hen over sankalpa delen i yoga nidra.

Formålet med en Sankalpa er at påvirke og tranformere hele dit livsmønster, ikke kun fysisk men også mentalt, følelsemæssigt og spirituelt.  

Du kan vælge en sankalpa der kan støtte dig i at slippe en dårlig vane, men for at mærke sankalpaens fulde potentiale, vælg da en Sankalpa der kan støtte dig i at blive stærkere i sindet og ændrer din personlighed til det du ønsker at stå stærkere i. på denne måde vil du opleve at være mere balanceret og glad. Lad din sankalpa være din rette snor. 

 

Eksempler på Sankalpa kan være :

Jeg er fuld af tillid, til mig selv og min omverden

Jeg sætter tydelige grænser over for andre, og respektere mine egne grænser

Jeg acceptere mig selv, og behandler mig selv med den samme respekt jeg udviser over for andre

Savasana

Når du skal praktisere yoga nidra, skal du lægge dig tilrette på en måtte eller et tæppe på gulvet – det er ikke anbefalet at ligge i en seng, men jeg har erfaringer med at det sagtens kan lade sig gøre. 

Hvis du ønsker at lytte til yoga nidra inden sengetid, er det jo oplagt at ligge i sengen.

Lig fladt på ryggen med fødderne lidt fra hinanden, og armene behageligt ud fra hver side af kroppen. på denne måde, kan energien flyde frit igennem kroppen. Lad håndfladerne vende opad. Det er vigtigt at hænderne ikke rør ved kroppen, da det vil invitere dit sind til at slippe fokus og i stedet fokusere på hvad dine hænder rør ved.

Træk et tæppe over dig, og hav evt. en lille pude under hovedet. Har du udfordringer med ryggen, så læg en pude eller et tæppe under dine knæ.

 

Laver du yoga nidra med børn, så lad barnet ligge sådan som det er behageligt, evt. med en lille bamse. Du ligger ved siden af barnet i savasana og inspirer barnet til at gøre det samme. Men hav tålmodighed og tving ikke barnet til at ligge på den “korrekte” måde, det vil kun give barnet en dårlig oplevelse. 

Lav yoga nidra ofte, så barnet vænner sig til den anderledes måde at slappe af på, og snak gerne om hvad i oplevede og hørte, når yoga nidra er forbi. Herhjemme kan vi godt lide at tegne bagefter.

Vil du prøve en Yoga Nidra stund?

Jeg afholder løbende events, med Bla. Yoga nidra som tema. Vil du med til det næste event, så hold øje med siden her, eller tilmeld nyhedsbrevet, for at få besked, lige så snart der er nyt event på vej.

yoga nidra