KATHRINEMARIE

For kvinder

Blid yoga weekend

10-12 november 2023

10. - 12. November 2023

Blid yogaweekend for kvinder

Vi glæder os over at kunne invitere til en weekend med ro, nærvær og hvile. 

Vi oplever, at der er et stort behov for pauser, i en hverdag, der drøner afsted. Et behov for at finde hvile, få et pusterum og muligheden for at blive ladet op. Derfor har vi skabt en blid og nærende weekend for dig midt i novembers hyggelige og tiltagende mørke.

I rolige omgivelser, med let adgang til havet og en have, der indbyder til sansning danner Fyrregården den perfekte ramme om en weekend, hvor du kan slappe af og for en stund slippe hverdagens pres og præstation.

Vi holder rum for en weekend med nærvær, natur, god mad, hygge og  reflektion, hvor du bare kan være, få kontakt til din krop og måske få et par redskaber med hjem som kan støtte dig i at holde fast i de små pusterum i hverdagen. 

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.

 

Der kræves ingen forudsætninger og alle kan være med også dig, der er helt ny til yoga. I vores undervisning lægger vi vægt på at det skal føles godt i kroppen, og  mindre vægt på, hvordan yogaen ser ud. 

Har du tvivl eller spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt til os.

Weekenden indeholder:

  • Blid og kærlig yoga
  • Tid til dig selv
  • Refleksion
  • Blid og nærende bevægelse
  • Restorativ yoga
  • Hygge om bålet
  • Mulighed for vildmarksbad under den åbne himmel
  • Mulighed for havbad
  • Tid til fordybelse og egenomsorg
  • God mad
  • Plads til bare at være
  • Masser af hygge, varme sokker og ild i brændeovnen

Nydelse til dig

Program for weekenden

Fredag

  • kl. 15.00 Ankomst – kaffe og te
  • kl. 16.00 Blid velkomst yoga – Vi lander i kroppen, stedet og nærværet – (Rikke)
  • kl.18.30 Aftensmad
  • Pejsehygge snak, og egen tid
  • kl.20.30 Restorativ hvile med klang – (Kathrine)
  • kl.22.00 Godnat

Lørdag

  • kl. 7 – 7.45 Morgen smoothie , te og kaffe
  • kl. 8.00.Vi vækker kroppen med blød og kærlig morgenyoga – (Rikke)
  • kl. 9.30 Morgenmad/brunch
  • Egentid, Gå en tur, tag et havdyp, læs en bog, brætspil i pejsestuen
  • kl. 13.30 Groove – Mød kroppen og dig selv gennem bløde rytmer (Kathrine)
  • kl. 14.30 Eftermiddagssnack te og kaffe
  • kl. 14.30Vildmarksbad
  • kl. 18.00 Aftensmad
  • kl.20.00 Samling om bålet og reflektions stund og muligvis meditation- (Rikke)
  • Godnat

Søndag

  • kl.7-7.45 Smoothie te og kaffe
  • kl.8-9 Yoga der vækker krop og sind – (Kathrine)
  • kl. 9.00 Morgenmad
  • Nedpakning
  • kl. 11-12 Afslutnings samling og tak for denne gang

 

*Ret til ændringer forbeholdes

Yoga

Yoga er dejlige stræk, men det er også en dyb praksis der inviterer dig ind i et nærvær til dig selv. Det er en invitation til at lære dig selv at kende, lære at lytte til de beskeder din krop sender dig, opleve hvordan du reagere i forskellige situationer, mærke kroppen, sindet og åndedrættet på en ny måde. Den oplevelse du oplever på yogamåtten er din. Det er en personlig rejse, en rejse tættere på dig selv.  

Groove

Groove er en blid og sjov bevægelsesform igennem dans, men ikke en dans som du måske forbinder med at stå foran et spejl og kopiere din underviser. Nej groove er en dans der inviterer dig til at bevæge dig lige som du har lyst til og som det føles rart. Du tages med igennem forskellige musik genre, og stilarter, du bliver guidet til at danse enkle trin, imens du er undersøgende, udforskende og legende. Du skal danse på DIN måde, den måde der føles allerbedst for dig.i Groove kan alle danse, også dig der ikke tror du kan, i groove kan du ikke gøre det forkert.

Fyrregården

Fyrregården ligger i naturskønne Geopark Odsherred.

Med sin fortid som feriekoloni, danner Fyrregården en varm og uhøjtidelig ramme for en nærende weekend. Stedet er sat i stand med omhu og emmer af hygge og ro til fordybelse og hvile. 

Du finder Fyrregården på adressen:

Matolievej 14
4573 Højby

Du kan læse mere om Fyrregården her www.fyrregaarden.dk

Kommer du med offentlige transportmidler er der mulighed for at blive hentet ved busstoppestedet ca. 1 km fra Fyrregården.

Veninde rabat:

Spar 10% pr person. Tager du din veninde/mor/datter/nabo med og booker sammen, så giver vi jer 10% procent pr .person. Send os en mail for at booke med denne rabat. skal bookes senest .d 7 september.

10 % rabat på enkeltværelser

Spar 10% på enkeltværelse, hvis du booker inden d. 7 september. Send os en mail for at booke med denne rabat.

Overnatning

Værelserne på Fyrregården er enkle, men indrettet med tanke for detaljen. Der er to værelsesfløje med bad i begge og i alt 6 toiletter.

Du medbringer selv sengelinned, men det er også muligt at leje sengelinned og håndklæder for 150,- pr. person.

Du kan vælge at bo på enkeltværelse eller på dobbelt-/deleværelse. Enkelt- og dobbeltværelserne har enkeltsenge. I 4 personers værelserne er der brede køjesenge med gode madrasser. 

Vi fylder værelserne op efterhånden som vi får tilmeldinger. 

Er I flere, der gerne vil bo på samme værelse, så send os en mail og bemærk, at det giver en rabat på 10% pr person.

Du kan også spare 10 % på enkelt værelse, ved booking inden d 7 sep

Vildmarksbad

Fyrregården har en dejlig stor have med mange kroge og et brændefyret vildmarksbad som vi tager i brug fredag og lørdag aften.

Det kan være en god ide at medbringe en badekåbe og et par sko, der er lette at tage af og på, hvis du ønsker at benytte badet.

 

Maden

Der er fuld forplejning denne weekend. Maden består af hjemmelavet, vegetarisk, lækker og nærende kost. Maden er økologisk i det omfang dette er muligt.

Hvis der er særlige hensyn til din kost eller du har spørgsmål, så send os en mail på:  Kathrinelevald@gmail.com eller Info@rikkekobæk.dk

 

IMG_20230818_100316

Priser

Enkeltværelse:

5395,- 
2 pers værelse pr. person:
3695,-

3-4 pers værelse, pr person:

3395,-

 

 

Veninderabat:

Spar 10% pr person. Tager du din veninde/mor/datter/nabo med og booker et værelse 2, 3 eller 4 sammen, samtidig, så giver vi jer 10% procent pr .person. Send os en mail for at booke med denne rabat. skal bookes senest .d 7 september.

10 % rabat på enkeltværelser

Spar 10% på enkeltværelse, hvis du booker inden d. 7 september. Send os en mail for at booke med denne rabat.

Tilkøb Skovhytten:

Bo midt i skoven i den hyggelige hytte. Der er blot den ene hytte, der ligger ad en lille fin sti inde mellem træerne. Lækkert værelse, hvor bad og toilet findes i hovedhuset.

Som enkeltværelse 6500,- 

Som dobbeltværelse 4000,-

 

Du kan vælge at betale beløbet på én gang eller som ratebetaling.

Alt det med småt

Din tilmelding er bindende og gældende ved betaling.
Vælger du ratebetaling, betaler du i  4 rater. Første rate betales ved tilmelding og de efterfølgende rater betales henholdsvis 1/9, 1/10 og 1/11 (ved tilmelding efter 1/9 falder de første to rater samtidig).

For enkeltværelse er raten:
1350,-
For deleværelse er raten:

925,-

For 3-4 personers værelse er raten:

850,-

Pengene opkræves automatisk.

OBS: Der gives ikke penge retur

Hvis du bliver forhindret, er det dit eget ansvar at finde en til at tage din plads. Vi hjælper dig naturligvis med at formidle, at der er en ekstra plads ledig.

Undersøg evt. om du har en rejseforsikring, der kan dække dine omkostninger i tilfælde af, at du bliver syg.

 

I tilfælde af aflysning fra vores side, får du naturligvis dine penge retur.

Hvem er vi

Siden vi mødtes på en efteruddannelse for et par år siden har vi stille og roligt lært hinanden bedre at kende. For snart et år siden bookede Kathrine sammen med en veninde et retreat hos Rikke på Samsø og weekenden blev startskuddet for et venskab, hvor vi føler os hjemme og støtter hinanden. Vi er fælles om vores ønske om at skabe og holde et trygt rum, med plads til nærhed, fordybelse og refleksion, hvor der er plads til alle og hvor den enkelte føler sig tilpas. .

Kathrine

Kathrine er yogalærer og grooveinstruktør. Samt klang og aroma massør. Kathrines mission er at vise, at alle kan få glæde af bevægelse og lære dig, at du er helt som du skal være, med alle de folder, farver og former du måtte have.

Kathrine underviser i sit onlineunivers SMUKYOGA ONLINE og er lige nu aktuel med sit bidrag til bogen “Tyk”.

 

Rikke

Rikke er yogalærer og psykoterapeut. Rikke elsker at holde rum for andre både i terapilokalet og yogarummet. Hun holder retreats og yogaferier i Danmark og Grækenland og brænder desuden for at udbrede yoga til børn og deres voksne via familieyoga og i daginstitutioner. Rikke underviser en blid og tryg yoga og drysser hjertevarme og kærlighed ud, mens hun guider dig til en dybere kontakt med din krop. 

 

Facebook: @Rikkesboerneyoga & @rikkekobæk

Instagram: @rikkekobaek 

www.rikkekobaek.dk

 

Ro - hvile - nærvær

tid til omsorg for dig