Kontakt mig
Hjælp

Derfor danser vi

groove Jun 16, 2025

 

… og hvorfor du måske har mere brug for det, end du tror

Der var engang en der sagde til mig: "det der, er da ikke dans, de bevæger sig jo bare rundt og laver deres eget". 

Det kan godt være, det bare ligner, at vi vifter med armene, tramper lidt  og snurrer rundt i bare tæer – men under overfladen sker der noget dybt og vigtigt, når vi danser alene og i fællesskab. Det er noget der kan mærkes helt ind i nervesystemet, ja helt ind i sjælen.

Vi danser nemlig ikke for at blive gode til det.
Vi danser for at blive mere os selv.

Når du danser groove, som vi gør her hos mig – uden koreografi, uden højre/venstre, uden nogen der retter på dig – så er det ikke en præstation. Det er et frirum. Et rum, hvor din krop får lov til at vælge hvad der skal ske, mens hovedet får ro.

Du behøver ikke være god – For hvad er god egentlig.

Men jeg vil gerne se dig være autentisk.

Når vi danser frit, er det et kærligt oprør mod den kultur, der har lært os at holde maven inde og rette os ind. Her er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud når du danser. Det er vigtigt hvordan det føles.

En af deltagerne i vores “Dans hver dag i juni”-challenge skrev til mig:

“Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det ville gøre så stor en forskel… Men jeg bliver simpelthen så glad af det! Der er en frihed i det – som om jeg får lov til bare at være mig, hver dag i de 5 minutter hvor jeg danser med i din challenge”

Og dét er lige præcis derfor, vi danser sammen hver dag i juni.

Hvorfor en dansechallenge?

Fordi det er nemmere at gøre noget godt for sig selv, når vi gør det sammen.
Fordi ,når vi danser, bliver vi gladere og ryster dagens spændinger af.
Fordi det skaber glæde, energi og forbundethed.

I Junis danse challenge får du hver dag i et lille dansetrin, en rytme, en stemning – og du bestemmer selv, om du følger med i pyjamas, i køkkenet, med børnene, med hundende der løber rundt omkring dig, med grin i maven. Der er ingen rigtig måde. Kun din måde.

Har du fået lyst til at danse?

💃 Du kan stadig nå at hoppe med i “Dans hver dag i juni”-challengen – det er gratis, og du får små daglige videoer, fællesskab og masser af danseglæde direkte hjem til dig.

💛 Og hvis du vil gå dybere og danse med mig live hver uge, så er der også dans i min medlemssklub! Her får du adgang til live GROOVE-undervisning på Zoom, et videobibliotek med dans og bevægelse, og et fællesskab hvor vi hepper på hinanden – ikke for at blive bedre, men for at komme tættere på os selv.

👉 Klik her for at blive en del af juni-challengen
👉 Eller læs mere om min medlemssklub og meld dig ind her]

Dans med, præcis som du er.

Tryk her for at modtage besked om nye blogindlæg 

også selvom du allerede modtager nyhedsbrevet

Tilmeld