Hvis du ikke kan se Chromecast-ikonet på videoerne i Kathrinemarie-app’en, kan du prøve følgende trin for at løse problemet:
1. Opdater app'en
Tjek om du har den nyeste version af Kathrinemarie-app'en installeret via App Store eller Google Play.
2. Tjek netværksforbindelsen
Sørg for, at din telefon eller tablet er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk som din Chromecast-enhed.
Bemærk: Chromecast fungerer ikke over mobildata.
3. Giv app'en adgang til lokalt netværk (iOS)
På iPhones og iPads med iOS 14 eller nyere skal du sikre dig, at app’en har adgang til det lokale netværk:
-
Åbn Indstillinger på din iOS-enhed
-
Gå til Anonymitet og sikkerhed > Lokalt netværk
-
Find Kathrinemarie i listen og sørg for, at adgangen er aktiveret
-
Hvis adgangen allerede er slået til, kan du prøve at slå den fra og til igen
Hvis problemet fortsætter, kan det også hjælpe at genstarte din telefon og Chromecast-enhed. Har du brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.