Kontakt mig

Halvt tomt eller halvt fuldt?

Apr 28, 2025

Hvordan ser du på din verden, når det hele føles sort?
Lad mig dele en personlig historie med dig, om at skifte mindset – og mærke forandringen.

Mindset og energi – hvad vælger du?

I fredags blev jeg mindet om vigtigheden af ens mindset. Hvor ligger ens fokus ift. det liv, vi ønsker at leve, og det flow, vi ønsker at mærke i vores liv.

Kort sagt: Er glasset halvt fuldt, eller halvt tomt?

Spiralen går ned og ned og ned

Min seneste måned har været præget af en mental nedadgående spiral. Sådan en spiral, der har hæftet sig fast ved alt det, jeg ikke har formået, nået, klaret, ordnet, fikset, løst... Det har alt sammen samlet sig til en klump af dårligt selvværd og meget stærke "jeg duer heller ikke til noget"-følelser.

Jeg tror, vi alle ender der – nogle oftere end andre.

Men det er vigtigt at kunne hive sig selv ud af det igen, måske med hjælp fra en ven.

Små ændringer, stor forskel

Sådan en ven har jeg heldigvis.
Så midt i min klagesang om faldende medlemsstal, manglende økonomi, følelsen af ikke at være kommet nogle vegne i måneder, dårlig samvittighed over ikke at levere, "jeg kan heller ikke finde ud af noget"-tanker, og "jeg er forresten også en dårlig mor og dårlig kone"... Der sagde hun til mig:

"Du vælger selv, hvilken energi du ønsker at gå med."

Når du siger, der er faldende medlemstal, så kunne du også sige:
"Hvor er det dejligt, jeg stadig har X antal medlemmer."

Eller når du siger, at din økonomi er dårlig, og du er i underskud, så kunne du også sige:
"Hvor er det dejligt, at vi har en privatøkonomi, der kan hjælpe min virksomhed ved behov."

Eller når jeg siger, at der ikke er sket det, jeg ønskede de seneste 6 måneder, så i stedet fokusere på alt det, som jeg faktisk har opnået.

"Kan du se det, Kathrine," sagde hun.
"Det giver en helt anden energi. Og hvis du bevarer det fokus, vil du også mærke et helt andet flow, fordi du ser det positive og fremhæver det gode og alle dine succeser – for de er der. Der er mange af dem."

 Hun har jo ret. Jeg ved det jo godt.
Det er den vej, jeg altid finder tilbage til – et skifte i mit mindset.
En taknemmelighed for alt det, som findes lige her for næsen af mig.

Når jeg rammer bunden

Tidligere i dag spurgte en anden veninde mig:
"Hvad er dine strategier, når du er helt nede og skraber bunden og har brug for at komme op igen?"
Og her kunne jeg jo svare, at jeg vender mit mindset.
For det var jeg netop blevet mindet om.
Det er sådan, jeg gør. Det er sådan, jeg har gjort i flere år – vendt mit mindset.

Du kan kalde det mindfulness.
Du kan kalde det yoga (for det er også yoga).
Du kan kalde det fokus-skifte.
Hvad der giver mening for dig.

Men der er ingen tvivl om, at det virker.

Hvem har det sjovest?

Min kære veninde sagde til mig:
"Det kan godt være, at du den ene måned har 1.700 kr. i minus på kontoen, men måneden efter har 1.500 kr. i minus. Så kan du vælge at sige: 'Åh nej, endnu en måned i underskud,' eller du kan vælge at sige: 'Ej, hvor dejligt – jeg er 200 kr. mindre i underskud.' Det betyder ikke, at du er naiv, det er blot en anden måde at bevæge sig i energien på."

Hvem tror du, har det sjovest?
Den der tænker "ej hvor dejligt" – eller den der tænker "åh nej"?

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, sagde hun.
Hvad vælger du?

Der skulle ikke mange sekunder til at beslutte, at mit mindset måtte ændre fokus.
Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at allerede dagen efter mærkede jeg en tydelig forskel i min energi – som om verden åbnede sig igen.

 

Selv små skift i vores fokus kan åbne nye veje –
veje tilbage til os selv, til glæden og til en hverdag i bare lidt mere flow.
Hvad vælger du at fokusere på i dag?

 

Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i din egen selvomsorg og opleve bevÊgelse pÄ en ny mÄde, sÄ er du velkommen i min medlemsklub. 

Dyk ned i ro og bevÊgelse & og tag hÄnd om dig selv, - Sammen.

De fĂžrste 7 dage er gratis