December RO
D. 27 December kl. 11-17.00 på Kirsebærgården i Rørvig
en dag med Groove, Restorativ Yoga og naturen omkring os
Længes du efter noget der føles som ahhh....
Så er det her til dig.
D. 27 december vågner verden lidt igen
og vi inviterer dig til en blid og vild, sjov og rar dag med masser af dans, 2 timers virkelig lækker restorativ yoga, hvis vejret er til det, så går vi en tur i naturen, og når det bliver frokost tid så spiser alle Anne meretes Lækre salater. Mon ikke også der bliver tid til Kathrine kage ( mon hun tager romkugler med igen år).
Hvis vejret holder, runder vi dagen af omkring bålet med varm kakao.
Vi ønsker at du denne dag, vil føle dig som født på ny, og klar til resten af decemberdagene, Men vigtigst er at vi ønsker at du går har fra lidt mere glad. 😉.
December dagene har deres helt egen magi. Lyset er blidt, og verden står stille. Det her er dagen, hvor du vælger dig selv til. Giver dig selv et kram indefra. En kærlig pause midt i vinterlyset, hvor grin, bevægelse, ro og nærvær går hånd i hånd. Det er dagen hvor du mærker kroppen igen. Fordi du fortjener det. Fordi du må. Fordi du kan vælge dig selv til..
Efter gæster og gang i den – er det tid til at trække vejret. Denne dag er din invitation til at give lidt tilbage til dig.
Du skal ikke præstere. Du skal bare komme som du er – vi klarer resten.
Jeg vil med, jeg er klar til at booke min plads
Dags retreat
kl. 10.00 Velkommen - kaffe og te.
kl. 11.00 Skal vi danse sammen inde i den smukke sal, hvor vinterlyset stadig kan mærkes, her får kroppen lov at vågne, bevæge sig og fyldes med glæde til god musik, efterfulgt af en dejlig afspænding.
kl. 13. 00 Bliver vores smagsløg forkælet med en virkelig lækker frokost.
13.30-14.30 Efter frokosten åbner vi op for en gå tur i vinterlandskabet, eller en køretur ud til en badebro med mulighed for havdyp.
kl. 14.30 Mødes vi igen i salen og byder mørket velkommen til 2 timers Restorativ yoga. Måske tager Kathrine sine klangskåle med og spiller for os.
kl. 16.30 Vi runder dags retreatet af rundt om bålet med en kop varm kakao. Nyder de knitrende flammer, varmen fra bålet og siger tak for idag
Restorativ yoga
Yogaen er restorativ, det betyder at vi bruger en masse udstyr for at støtte kroppen, så du ikke skan gøre andet end at læne dig tilbage og give slip. Du bliver puttet med tæpper og puder, og får lov at blive i hver stilling i alt fra 5- 25 min. REstorativ yoga er et dybt hvil, healende, og den pause vi så sjældent tager i hverdagene. Og så er det tilladt at falde i søvn.
Dansen
Kathrine og Anne mereter guider dig skiftevis ind i lette trin, lækre rytmer og til at vende blikket indad når musikken spiller, til at møde dig selv fra et blidt sted og give dig al den plads du har brug for her dagene mellem jul og nytår. Gulvet er fuldstændigt præstationsfrit, al bevægelse er på dine egne præmisser. Du kan ikke gøre det forkert.
Maden
Mad og snacks er som udganspunkt af økologisk og hjemmelavet kvalitet. Maden vil desuden være vegetarisk.
Selvom det vegetariske køkken kan skræmme nogle, så lover vi at det bliver virelig lækkert og mættende. MEN Lad os vide, hvis du har allergier eller særlige mad hensyn.
Praktisk og Pris
📅 Fredag d. 27. december
🕓 Kl. 10.00–17.00
📍 Kirsebær gården Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland
Medbring:
- Behageligt tøj du kan bevæge dig i,
- Evt noget skiftetøj, da du godt kan blive svedig til Dansen.
- Hav gerne en varm trøje og varme sokker med til den restorative yoga,
- Har du et favorit tæppe, så tag det med til at have over dig til yogaen.
- Overtøj til en gåtur i december årstiden.
- en vandflaske
🚗 Samkørsel: Har du brug for et lift, så sig til – vi koordinerer gerne! og kan hente på nykøbing st.
En hel dag til dig
950 kr inkl. moms
- 2 timers Restorativ Yoga
- 2 timers Dans
- Lækker Frokost
- Snacks, kage og te og kaffe
- Sanselig gåtur og Bål hygge
Hils på dine undervisere
Kathrine kender du fra Instagram-profilen SmukYoga. Du kender hende på det kærlige smil og glimtet i øjet. Kathrine er legemliggørelsen af udtrykket “Du kan ikke gøre det forkert! Bare gør det på din egen måde”. Læs mere om hendes dejlige univers på kathrinemarie.dk.
Anne Merete er afspændingspædagog og kommer med de skæveste vinkler til at opleve dansen på ny. Drager, trolde, storrumskontoret og poetisk morgenrøde, alt kan ske i hendes timer. Læs mere om Anne Merete på TordenFryd.dk.
Sammen skaber vi en dag fyldt med glæde, ro og fællesskab – lige det du har brug for mellem jul og nytår.
Vi elsker at skabe dage, hvor du kan puste ud, mærke dig selv og finde glæden i kroppen igen.
Hvis du er den type der har givet til alle hele december – Så er det her din tur.
Det her er din pause. Kom som du er, dans, grin, sved, og slap af sammen med os, og gå derfra let, blød og fuld af grin. En dag hvor du ikke skal yde, men nyde.
Vi glæder os til at skabe en kærlig dag med dig på Kirsebær gården