Kontakt mig

Outdoor guiden: Få udstyret i orden

Oct 29, 2024

Når vi snakket outdoor udstyr, så snakker vi både liggeunderlag, sovepose, trangia på sprit eller gas, dolk, økse, service, kop, rygsække og meget meget mere. Jeg vil dele mine erfaring med dig her. Men jeg må også sige, at valg af udstyr er en individuel sag. Både ifht. komfort, design, vægt, fylde, og funktion.

 

Liggeunderlag

Min erfaring med liggeunderlag er måske ikke så stor, men jeg har alligevel prøvet lidt forskelligt af. Det er vigtigt at have in mente, at komforten på et liggeunderlag, er lidt en smagssag. Men som tyk, vil jeg dog alligevel komme med nogle anbefalinger, der er værd at gå efter.

Det vigtigste ved et ligge underlag, (efter min mening), er at vælge et med en højt R- værdi. R - værdien findes under liggeunderlagets specifikationer. Det har simpelthen noget af gøre med isoleringen, og hvor meget det reflektere varmen tilbage til dig. Så hvis du ikke vil mærke kulden trække op på rumpetten, når du ligger og sover, så find et med en R-værdi der er 5 eller højere.

Tænk gerne over vægten på dit underlag, og hvad du skal bruge det til. Skal du vandre, skal du finde et der ikke vejer mere end 1 kg, og gerne et der ikke fylder alt for meget. Er du i bil, kan du gå efter et der både er tungere og større og mere komfortabelt. 

Uanset om du vælger et letvægts eller et tungere underlag, så vælg gerne et der kan blive ca. 7-10 cm højt, for at undgå at du med vægten, ligger med hoften nede i den hårde jord. Med et liggeunderlag med en god højde, har du mulighed for fylde godt med luft i, og gøre det passende til din krop. 

Tænk også over længden og bredden på dit underlag. Jeg har sovet på smalle underlag på 60 cm og på dejlige brede 90 cm. Som tyk er det altså en god investering at tænke bredt, vi er trods alt lidt bredere. og skuldre og arme må gerne ligge inden for underlaget.

Der findes letvægtsunderlag, der er halvlængde. Med sådan et, er man kun dækket under rumpe og overkrop. Benene ligger udenfor underlaget, til gengæld, vejer og fylder det ingen ting. 

Tænk også over om dit underlag skal bruges i et telt, eller i et shelter. Tager du den store blå oppustelige madras fra jysk med i et shelter, så er der ikke rigtig plads til flere end dig. 

I mange shelters kan du læse hvor mange det er beregnet til, men med de brede liggeunderlag, er der oftes plads til 1-2 færre end der står beskrevet. Det samme gælder teltene. Det kan godt betale sig, lige at tjekke op på målene i et telt og det antal liggeunderlag der skal være plads til, inden man begiver sig ud på tur. 

 
 

Soveposen

Der findes SÅ mange forskellige soveposer derude. Mange af dem er smalle, korte, og tunge. Igen skal du overveje formålet med soveposen. Nogle har dun, andre har fiber, nogle er vinter, andre er 3 sæsoners, nogle kun til sommer. Kig på komfort temp. på soveposen. Den temperatur, indikere hvilken temp. soveposen er egnet til. Er du ligesom jeg, meget kuldskær, så gå efter en der har en lavere komfort temp. også selvom du skal sove i den, i de varmere måneder. Du kan altid lyne den op, og bruge den som en løs dyne, men det er svært at få varmen, hvis du først er blevet kold.

Men vigtigst: vælg en sovepose du føler dig tilpas i. Der er ikke noget værre end at ligge mast i en sovepose, som man hverken kan vende eller dreje sig i.

Der findes flere mærker der har plussize soveposer. Jeg er ikke så velbevandret i dem, så der vil jeg anbefale at du selv starte din egen google søgning.  

Jeg selv har en sovepose fra det danske mærke Robens, der desværre er alt for stram og kort til min tykke krop. Men min sovepose fra det Californiske Sierra design er genial. Det er den som ses på billedet. Jeg har sovet i den både om vinteren og om sommeren. Den har massere af plads, og det er ligesom at ligge med en dyne. Eneste ulempe er at den vejer 2,5 kg og fylder helt utrolig meget, så den kan jeg kun bruge, når jeg er med bil.

Quilten

Er du ikke glad for den klaustrofobiske følelse en sovepose giver, så vil jeg anbefale en Quilt. En Quilt er en slags sovepose, men uden bagsiden. Lidt ligesom en dyne du kan spænde ind for oven og for neden samt rundt om dit ligge underlag.  Det giver dig mere bevægelsesfrihed, og så er den hverken tung eller fylder særlig meget. En quilt kan special fremstilles på mål, så du får den tilpasset din krop og dine mål. Det synes jeg er ret genialt. 

Mit næste ønske er at få anskaffet mig sådan en til vandreturene.

IMG_20230709_081559
 
 

Trangia og spise service

En Trangia, synes jeg er genial at have med, selvom den fylder lidt i en rygsæk. En trangia er et lille kogeblus med gryder og pander til. Den kan pakkes sammen meget kompakt, så den ikke fylder så meget. Det fås med enten sprit eller gasbrænder.  Jeg selv bruger sprit brænder. Men flere og flere hælder til gasbrænderen, da den er nemmere at styre varmen på. 

Spork, kop og tallerken

Skal du lave mad på turen, så skal du have noget at spise af og med. Du kan selvfølgelig spise direkte af gryden, men der findes mange smarte kompakte løsninger du kan bruge. En spork, er en kniv/gaffel/ske i en, tager du sådan en med, behøver du ikke andet. Der findes mange smarte løsninger af spisesæt, der ligner små madkasser, samlet og pakket på forskellige måder. Mit eget sæt er købt i LIDL for mange år siden. Lågene bruger jeg som skærebræt, de forskellige bøtter der er i, bruges som tallerkener og skåle til hele familien, eller til madopbevaring. Min kop, kan foldes sammen og fylder derfor minimalt, og den bruges både til varm kakao, suppe og havregrød. Kun fantasien sætter grænser. 

 
 

Rygsække

At vælge en rygsæk, er lige så individuelt som at vælge bukser.  Rygsækken skal sidde godt på din ryg og din krop. Vi er forskellige og vores kroppes kunnen er forskellig. Min mand og jeg bære vores rygsække på to forskellige måder, og kan derfor ikke gå med den samme rygsæk.  

Når du skal ud og vælge rygsæk, så tag ud og prøv dem. 

Kvalitet og pris hænger sammen 

Vi har haft en rygsæk fra LIDL, den gik i stykker efter 2 dage på tur.

Vi har også en rygsæk fra sport24 den har holdt et par år, men er også nu gået i stykker i stropperne. 

Det du skal være opmærksom på når du skal prøve en rygsæk, er at den skal kunne nå rundt om dine hofter. Det er ikke dine skuldre der skal bære din taske, men dine hofter. Lader du dine skuldre bære, så får du ondt i ryggen på inden tid. Tasken skal have nogle gode spænder omkring livet, så du kan sætte den godt fast, og lade taskens vægt blive båret af hofterne. Skulderstropperne, skal støtte dine skulde og kunne spændes nok ud til at de ikke skærer sig ind i dine armhuler. Der skal også være plads til at kunne udvide og stramme spændet hen over brystet, uden at du maser dine bryster.

Størrelsen på en rygsæk, nævnes i Liter.  Afhængig af hvad du skal bruge den til, så gå efter den ønskede L størrelse. 

Taskerne har også forskellige funktioner og stropper. Nogle har spænder til underlag og soveposer, andre har stropper til vandrestavene. Det er her du skal ud og gøre dine egne erfaringer, mht. hvad du gerne vil have plads til, og hvordan du gerne vil have det pakket. 

Men en ting jeg gerne vil give videre, er find en taske der kan lynes op foran. På den måde kan du let komme til det, der ligger nederst i tasken, uden at skulle stikke hele armen ned og føle dig frem. 

 

Bliv medlem af et online forum hvor du kan nyde yogaens og dansens gavnlige effekt uanset din størrelse, dit niveau og din erfaring. 

Prøv gratis i 14 dage